Drømmer du også om et liv væk fra overhalingsbanen og det konstante performance-pres? Savner du en mere balanceret hverdag uden stress og jag? Så læs i denne guide, hvordan du bedst kommer i gang med slow living.
For mange af os, føles hverdagen som en endeløs to-do liste med trættelige pligter – stå tidlig op, lave morgenmad, smøre madpakke, køre ungerne i skole, svare e-mails og sidde i lange kedelige møder indtil man skynder sig hjem fra arbejde for at hente sine trætte børn, lave aftensmad, vaske op, bade og putte børnene, læse et par e-mails mere, rydde op, gøre rent… pyh, sikke en liste! Livet vil nok altid fuld af pligter, men det betyder ikke, at der ikke er tid til at sænke farten.
Ved at sænke tempoet i livet, kan vi finde tiden vi mangler, for at kunne leve mere i nuet og samtidig øger vi vores velvære ved at slappe mere af.
Hvad er slow living?
Så, hvad er slow living? For nogle er det en livsstil der har indflydelse på hver enkel aspekt af livet, men for de fleste af os, handler slow living om de små ændringer der hjælper os med at sænke farten i det moderne liv.
Helt basalt, er slow living en livsstil der giver dig og din familie tid til det vigtige. Det er en måde at leve på som ikke sætter lighedstegn mellem mere og bedre, men handler om at skabe tid til at gøre færre ting ordentligt, i stedet for at jappe igennem. Læs mere om slow living.
“Det er en livsstil der protesterer mod travlhed og præstationer og de mange konsekvenser deraf som stress, depression og manglende nærvær.“
Slow living indebærer derfor at du grundigt overvejer, hvad der er vigtigt for dig, og hvad der giver dig glæde og mening i hverdagen. Et langsomt liv kommer ikke af sig selv i vores moderne verden – det skal prioriteres. Og med prioriteringer kommer fravalg.
#1: Start med fravalg
Mange af os, føler vi er tvunget til at acceptere enhver anmodning og vil hellere jonglere en million opgaver end at nægte at hjælpe – også selvom vi kompromitterer vores egne behov. Men at lære at sige fra, er et vigtigt grundelement i at leve langsommere. Hvis du, ligesom jeg, har svært ved at sige fra, så brug disse tricks:
- Hold dit svar enkelt. Hvis du vil sige nej, skal du stå fast og være direkte. Brug sætninger som “Tak fordi du kommer til mig, men jeg er bange for, at det ikke er praktisk lige nu” eller “Beklager, men jeg kan ikke hjælpe i aften.” Prøv at være stærk i dit kropssprog og undgå at over -undskylde. Husk, at du ikke beder om tilladelse til at sige nej.
- Køb dig tid. Afbryd “ja” -cyklussen ved hjælp af sætninger som “Jeg vender tilbage til dig” og overvej derefter dine muligheder. Når du har tænkt på det i din fritid, kan du sige nej med større selvtillid.
- Overvej et kompromis. Gør det kun, hvis du vil acceptere anmodningen, men har begrænset tid eller evne til at gøre det. Foreslå en løsning der passer jer begge. Undgå at gå på kompromis, hvis du virkelig ønsker eller har brug for at sige nej.
- Der er forskel på afslag og afvisning. Husk, at du afviser en anmodning, ikke en person. Folk vil normalt forstå, at det er din ret til at sige nej, ligesom det er deres ret til at bede om en tjeneste.
- Hav ikke dårlig samvittighed over at sige nej til dine børn. Det er vigtigt for dem at høre et nej fra tid til anden, så de udvikler en følelse af selvkontrol. Det er svært at mestre voksenlivet uden denne vigtige færdighed. Lad dem vide, hvem der er ansvarlig ved at sætte grænser, snarere end at give efter for deres protester.
- Vær tro mod dig selv. Vær klar og ærlig overfor dig selv, hvad du virkelig ønsker. Lær dig selv bedre at kende, og undersøg, hvad du virkelig ønsker i livet. Hvad værdsætter du mest? Hvad er vigtigt for dig? Prioritér disse kerneværdier.
Når først man har knækket koden til at sige fra med selvtillid, så bliver man belønnet med en slags ny tidsfornemmelse. Pludselig får du skabt de åndehuller som du lige nu går og sukker efter. Hvilket bringer mig til tip #2:
#2: Planlæg din langsomhed
I starten kan det være svært at overskue, hvor tiden til det langsomme liv skal komme fra. Et paradoks man først kommer ud af, når man for alvor takler at sige fra. Men slow living af ikke en religion man konverterer til natten over, men en rejse af tusindevis af små skridt -en slags camino om man vil. I starten vil det nok kræve, at du en smule mekanisk planlægger din langsomhed (men jeg lover at det bliver hurtigt meget naturligt!).
Prøv f.eks.:
- at stå op 30 minutter før din familie, list ud i køkkenet og lav en kop kaffe eller te og nyd stilheden før stormen.
- at skabe en månedlig fridag i din kalender hvor aftaler, to-do lister og arbejde er totalt no-go. Hvornår har du sidst haft en dag uden nogen form for planer?
- at smøre madpakker, dække bord og bade om aftenen hvis du savner mere ro om morgenen.
- at sætte en alarm på arbejdet når du har fri – og gå hjem til tiden!
- at lave madplan + indkøbsliste og handle 1-2 gange i ugen. Bonus: send din mand på indkøb med en udførlig indkøbsliste og få ikke bare mere tid til dig selv, men også flere penge (for han tænker ikke på at købe noget ud over den liste, vel).
#3: Sænk forventningerne
En personlig historie: Da jeg var gravid med Marcel tilbage i 2011-2012, blev jeg suget ind i en selvforstærkende spiral af selvopfundet forventningspres som kostede mig en langtidssygemelding.
Jeg var 22 og jeg kæmpede en kamp for at vise verden, at jeg kunne styre det hele. Jeg skulle ud at løbe 8 uger efter fødslen for at få min krop tilbage. Jeg købte mig fattig i graviditets- og ammetøj for ikke at ligne noget katten havde slæbt ind og som ‘en god husmor’, lavede jeg alt mad fra bunden, strikkede babysweatre, deltog pligtopfyldende i mødre-gruppen, holdte mit hjem klinisk rent, legede pludre-lege med Marcel og sørgede for at han kun lå x antal minutter på hver side, så han ikke fik flad nakke og skævt hoved. Jeg gik jo bare hjemme, så det var jo forventeligt. Jeg skulle også holde mit netværk ved lige, så jeg tvang mig selv til at gå i byen med studieveninderne, selvom jeg allermest havde lyst til tage et bad og sove et par uger.
Til sidst sad jeg sunket sammen på badeværelsesgulvet en morgen og hulkede ukontrolleret. Marcel græd også. Han var sulten og jeg kunne ikke overskue at lave havregrød til ham.
“Til sidst sad jeg sunket sammen på badeværelsesgulvet en morgen og hulkede ukontrolleret. Marcel græd også. Han var sulten og jeg kunne ikke overskue at lave havregrød til ham”.
Sænk forventningerne til dig selv og din familie: Min historie er alvorlig. Men min historie er også vigtig og langt fra enestående.
I juni 2014 kom Rockwool Fonden med en ny undersøgelse, der viste at en af de befolkningsgrupper, der er mest stressede, er mødre til børn i førskolealderen. Knap 70% siger, at de sommetider eller næsten altid føler sig stressede. Familievejleder Lola Jensen peger på at børnefamilierne vil det hele på en gang. I denne artikel siger hun blandt andet at “hun ser en tydelig tendens til, at forældrene kan have svært ved at vælge til og fra, når de får børn” og at “et godt familieliv handler om at prioritere, og det betyder, at man må tage nogle fravalg og skrue lidt ned for ambitionerne, når man får børn”.
Både medierne og samfundet har en del af ansvaret for det kæmpe forventningspres, der er til forældrerollen i dag. Det medfører, at mange forældre stræber efter et uopnåeligt ideal om det perfekte forældreskab. Men det man selv skal passe på med, er at sammenligne sig for meget med andre. Jeg sammenlignede mig med andre, som slet ikke stod i samme situation som jeg selv og det skabte urealistiske forventninger til mig selv og min familie.
“Velstillede mødre kan ofte ikke leve op til de forventninger og mål, de har til sig selv som mor, og det giver dem stress“
Da Marcel startede i børnehave, fik han en bedste ven, hvis mor blev min veninde. Jeg glemmer aldrig den første gang jeg kom hjem til hende. Opvasken flød på køkkenbordet! Der var (mange) krummer på gulvet! Vasketøjet lå på sofaen! Jeg var mildest talt chokeret, på den helt vild fede måde. Her var en resursestærk og veluddannet mor på barsel og tingene… de flød! Det var så befriende for mig at opleve, at scenen stadig står frisk i min erindring, her 4 år efter. Jeg bruger den stadig, når der går lidt for meget perfektionist i mig. Jeg minder mig selv om. at det der betyder noget i det lange løb, er ikke om der blev støvsuget igen i dag, men hvor mange kys, kram og nærværstimer der blev udvekslet.
Drop forventningerne og accepter at I ikke kan klare det hele. Accepterer man som forældre, at det er okay at vente med opvasken, holde ferie på terrassen eller hyre en rengøringskone, så er presset ikke længere så stort, og I kan koncentrere jer om at få kvalitetstid med jeres børn.
Alle forældre udfører de daglige gøremål på forskellige måder og med forskellige prioriteringer. Der er ikke noget, der er rigtigt og forkert. Så kære mødre, det handler om, hvad det fungerer for jer.
Lær mere om at sænke forventningerne i DR’s gode serie “Det perfekte liv” (klik på billedet for at hoppe til DR)
