Portræt. Jeg stødte på Gitte i forbindelse med, at hun var deltager i @medpaarbejde på instagram. Hun er mega sej. Sej, fordi hun mærkede efter, hvad hun og hendes familie havde brug for -og gjorde noget. Sej, fordi hun valgte at springe ud i noget, som hun aldrig har prøvet før. Sej, fordi hun står fast på hvad der er vigtigt for hende. Hør om hendes historie og hvad et langsommere liv har betydet for hendes familie.
Gitte Stounberg er 31 år og uddannet journalist. Hun bor lidt uden for Vejle på en gammel bondegaard sammen med sin mand og deres to piger på hhv. 3 og 4 år. Efter 2,5 års barsel valgte Gitte at lægge sit arbejdsliv totalt om, da hun ikke kunne se, hvordan hun kunne forene rollen som mor med et fuldtidsjob og faste kontortider. Derfor blev løsningen at springe ud som selvstændig. Og i dag lever hun af at undervise selvstændige samt kommunikations- og marketingansatte i copywriting og content marketing. Hun har også holdt enkelte foredrag om worklifebalance og om at være selvstændig på deltid.
Hvorfor har du (og din familie) valgt et arbejdsliv på deltid?
Allerede kort efter jeg havde fået min første datter i 2015, vidste jeg, at jeg ikke ville kunne vende tilbage til et fuldtidsjob som det jeg kom fra.
Jeg ville ha’ mulighed for at bruge tid sammen med min datter. Og jeg ville ha’ tid og overskud. Så vi ikke endte som en stereotyp stresset og max presset børnefamilie.
Dengang var jeg ansat som tekstforfatter og webredaktør i en landsdækkende organisation, og da min stilling var tidsbegrænset og udløb, mens jeg var på barsel, var det oplagt at kigge på min gamle drøm om at blive selvstændig. For hvis jeg blev min egen chef, ville jeg få de bedste muligheder for selv at styre min tid. Og min mand var heldigvis enig. Tiden sammen var vigtigere end en garanteret høj løn.
Derfor blev jeg selvstændig, da barslen med min anden datter sluttede i april 2018.
Hvad har det betydet for dig og din familie, at du arbejder deltid?
At jeg er selvstændig har givet os en enorm frihed. Vi kan for eksempel sove til vi vågner om morgenen, og det betyder ikke så meget, om vi kører 20 minutter senere end planlagt. Det giver ro. Og knap så mange konflikter, som jeg forestiller mig, det kan give, hvis man skal ha’ et lille barn færdig til et bestemt tidspunkt hver morgen. Derudover henter vi børnene tidligt hver dag, og de får mange fridage.
Kort sagt: Vi har mulighed for at være ligeså meget sammen, som vi drømte om. Vi har tid til bare at være og tid til at bage boller og samle sten i skoven på en helt almindelig hverdag.
Livet som selvstændig har dog også betydet, at jeg har tjent knap så meget, som hvis jeg havde været ansat. Det har betydet, at vi har måtte udsætte renoveringen af vores hus, og vi har nok været på færre ferier, end vi ellers havde haft råd til. Men det er okay. For vi har en faktisk hverdag og føler os meget priviligerede.
Hvordan var det ‘at tage springet’?
Det var enormt skræmmende, for ingen andre i min familie er selvstændige, og mange havde svært ved at forstå, at jeg ville gå sådan en usikker vej. For ville det ikke være rarere med noget mere trygt? Og hvad med vores hus? Hvornår ville vi få råd til det? Og hvordan havde jeg egentlig tænkt mig at få kunder?
Der har dog også været mange positive reaktioner. Jeg har ikke mødt en eneste, der ikke har kunne forstå, at vi gerne vil prioritere tiden sammen og at leve livet i et lidt roligere tempo. Alle synes jo, at dét er en fantastisk.
Hvilke drømme har du for fremtiden?
Jeg er faktisk meget tilfreds med vores hverdag, men selvom jeg er det, så drømmer jeg om flere penge til at rejse ud i verden.
Der er dog ingen tvivl om, at jeg vil fortsætte med at arbejde 25 timer om ugen, for tiden med mine børn går jeg ikke på kompromis med. Derfor arbejder jeg målrettet på at dreje min virksomhed i en retning, hvor jeg i mindre grad sælger min tid, så jeg får mulighed for at skalere min indkomst uden at arbejde mere.
Hvad er din holdning til måden, det moderne arbejdsliv er indrettet på?
Jeg vil ikke gøre mig til dommer over andres valg, men jeg tror, at jeg mange ville blive gladere, hvis de indrettede deres arbejdsliv efter det liv, de gerne ville leve – og ikke omvendt.
Hvordan mener du, vi som samfund kan bryde ud af præstations- og stresscyklussen?
Jeg tror først og fremmest, at vi som individer skal blive bedre til at tage stilling til, hvilket liv vi gerne vil leve. I stedet for bare at gøre som alle andre og som folk forventer; tage en lang uddannelse, få et godt job, bygge et kæmpe hus, tage på skiferie hvert år, holde et dyrt bryllup og så videre og så videre …
Jeg siger dog ikke, at de ting er dårlige. Slet ikke. Jeg siger bare, at den enkelte bør mærke efter: Er det det her jeg vil? For hvis det er det, så er det jo helt fint. Det er fint at dyrke karrieren og prioritere det allerhøjest, hvis det er det, man allerhelst vil. For hvis man lever et liv i overensstemmelse med sine værdier og drømme, så tror jeg ikke, at føler sig presset på samme måde, som hvis man i virkeligheden drømmer om noget andet.
Præstation, mål og ambitioner er jo ikke dårligt. Man skal bare rette dem det rigtige sted hen, og prioritere det vigtigste højest. Dem der kender mig ved også, at jeg er enormt ambitiøs. Også i forhold til min virksomhed. Men jeg gider ikke at knokle, og lige nu er mine børn det allervigstigste.
Har du et par gode råd, til de familier som læser med?
Ta’ stilling til, hvordan du gerne vil leve dit liv. Hvad er vigtigst? Det der er rigtigt for mig, er ikke nødvendigvis rigtigt for dig, så det handler om, at DU mærker efter, hvilket liv DU kunne tænke dig.
Hvad vil du gerne kunne huske tilbage på?
Dét tror jeg er et enormt vigtigt spørgsmål at stille sig selv – og så skal man finde modet til at handle på svaret.
Der er mange, der har sagt til mig, at jeg er priviligeret, fordi jeg har mulighed for at arbejde mindre. Men det er jo ikke rent held. Det er ikke et tilfælde og handler ikke om at være priviligeret. Det er et resultat af aktive valg. Min mand og jeg kunne fx have lånt til et hus, der var dobbelt så dyrt. Vi kunne også ha’ bygget nyt i stedet for at slå os ned på vores gamle bondegård, der i den grad trænger til renovering. Men hvis vi havde gjort det, så havde vi haft brug for to vellønnede jobs, og vi havde måtte givet afkald på vores tid sammen og vores fleksibilitet. Hvilket var det vigtigste for os – huset kan vi jo altid renovere, men vores børn er kun små én gang.
Her kan du finde Gitte:
www.gittestounberg.dk
www.instagram.com/gittestounberg.dk
www.linkedin.dk/in/gittestounberg
