Hvad er stoicisme?
Stoicismen kaldes også for den europæiske buddhisme, da målet med stoicisme også kan beskrives med ordet sindsro. Men stoicismen er ikke en religion, men en praktisk måde at leve og anskue verden på. Målet er at opnå en tilstand af indre balance og sindsligevægt, således at man kan håndtere alle livets problemer og udfordringer som et fyrtårn i stormvejret. Den såkaldte stoiske ro.
You have power over your mind — not outside events. Realize this, and you will find strength. – Marcus Aurelius
Stoicismen centrerer sig om, at det ikke er begivenhederne eller omstændighederne som er afgørende (dem vil vi alle møde på livets vej) men derimod måden vi møder dem og reagerer på dem. Stoikerne tror derfor på at vejen til det gode liv er ved at opnå stoisk ro.
Læs mere om Stoicismen (eksternt link)
Hvordan er stoicismen relevant idag?
Stoikerne forstår filosofien som en praktisk livsform, der skal hjælpe mennesket til at opnå sindsro og livsudfoldelse i vanskelige tider. Den er en modvægt til moderne fristelser og tilbyder et kompas i jagten på ro og mening. På dem måde giver stoicismen rigtig god mening i vores moderne og travle samfund, hvor stress og depression er blevet folkesygdomme.
Jeg har haft stor personlig glæde af at adoptere de stoiske filosofiske principper i mit liv. Særligt har jeg været glad for bogen The Daily Stoic af Ryan Holiday (reklamelink) som indeholder 366 stoiske meditationer om visdom, udholdenhed og livsførelse på en halv til en hel side hver. Perfekt til morgenkaffen ☕️
Bogen har virkelig mange gode budskaber, men her er mine fem bedste, som jeg har valgt at anvende i mit slow living liv:
1. Fokuser på det, du kan kontrollere
Før jeg blev introduceret til dette, brugte jeg meget energi på ting som i virkeligheden var ude af min kontrol. Hvordan ville han/hun reagere?, Bare min søns far nu dukker op til forældremødet!, Hvis dog bare jeg også fik blomster af min kæreste. Gid jeg var født med en flad mave i stedet for denne muffin. Jeg var ikke blevet fyret hvis ikke … Hvad sker der nu, hvor Trump er kommet til magten?
Vi er blevet gode til at bekymre os over en lang række af ting som er ude af vores kontrol. Fra møder i vores hverdag til nyhedsstrømme om verdensmagter på diskurs, spektakulære naturkatastrofer eller aktiekurser i frit fald. Følelser som skuffelse, angst, bekymring m.fl. skylder ind over kroppen og sindet dagligt, så længe det som vi ikke har kontrol over får lov at fylde i vores bevidsthed.
Vi kan ikke styre, hvad der sker med os. Vi kan ikke styre andres meninger om os eller hvilke handlinger de tager. Vi kan ikke styre tiden eller døden. Vi kan i det hele taget ikke styre særlig meget. Vi kan kun styre vores egne handlinger, og hvad vi tænker om de ting, der sker med os. Dét er inden for vores kontrolsfære.
Den stoiske filosofi er altså et kompas for den enkelte til at genvinde følelsen af kontrol over ejet liv, i en verden med uendelige indtryk og muligheder.
2. Forkast hensynsløst det, som ikke betyder noget
Hvorfor er det, at ting, mennesker og gøremål som ikke betyder noget for os, får lov at fylde i vores liv? Fordi andre gør det? Fordi man burde? Fordi man ikke kan sige fra? Fordi man ikke kan lade være?
I min egen process, har jeg lært at hensynsløst forkaste det, som ikke betyder noget for mig. Det første der røg, var sovseskålen fra svigermor som jeg aldrig havde fået brugt. Why the fuck ha’ en sovseskål? Ud røg en hel del andre ting, i min erkendelse af, at materiel minimalisme var det rigtige for mig.
Derudover, så holdte jeg op med at gøre ting, som var fuldstændig ligegyldige for mig, som f.eks. at se nyheder – det er ud af min kontrol og betydning at Åse fra Jyllinge havde vand i kælderen eller at der var brand i en bygning i Horsens. Det samme gjaldt andre aktiviteter, som at møde op til sammenkomster jeg egentlig ikke gad eller få klippet spidser hvert halve år.
Jeg stoppede også med at gå op i likes på de sociale medier. Det var heller ikke længere vigtigt, om min bil var smart nok og færdiglavet koldskål har altid været min fortrukne, så det står nu på menuen, selvom det er knapt så hipt.
Med andre ord – jeg forkastede hensynsløst dét, som var uden betydning for mig, og bruger i stedet tiden på det, som netop er vigtigt i mit liv. Og hvilken befrielse!,
3. Lad være med at gøre tingene sværere end de er
Vi mennesker har en hel særlig evne til at gøre tingene mere kompliceret end de egentlig er. Livet er svært nok i forvejen, så hvorfor vi gør det, er der ikke en enkel forklaring på.
For mig handler det særligt om, at jeg har (haft) for mange valg. Noget jeg har adresseret en del gange efterhånden efter jeg læste Barry Schwartz bogen The Paradox of Choice (reklamelink). Jeg komplicerer unødigt mine valg.
Men vi gør det i virkeligheden med alt. Vi bliver frustreret over køen i Netto og skifter kø alt efter hvilken vi tror giver os 2 minutters forspring. Vi bytter tøjet som ikke har det helt perfekte fit, selvom det dækker hvad det skal. Vi kører ad omveje for at få bagerbrød, bruger utallige timer på at researche vores næste instagrammable ferie hvor der er 27 hensyn og krav den skal leve op til.
Livet (og vores arbejde) er hårdt nok. Lad os ikke gøre det værre ved at blive emotionelle over ubetydelige hændelser eller være konfliktsøgende om noget vi i sidste ende er ligeglade med.
4. Genopliv dine principper
Dette er nok en af mine helt store favoritter, for den adressere vores menneskelige side og vores tendens til at dunke os selv i hovedet når vi skuffer os selv.
Vi kender alle til at have dårlige dage, uger måske endda måneder hvor vi er kommet på diskurs og tabt vores gode intentioner på jorden. Måske gik slankekuren i stå, vi faldt tilbage til gamle mønstre hvor vi råbte af vores børn eller begyndte at arbejde for meget igen.
“Dine principper kan ikke udslettes, medmindre du fjerner de tanker, der nærer dem, for det er hele tiden i din magt at genoplive dem … Det er muligt at begynde at leve igen! Se tingene på ny, som du engang gjorde – det er sådan, du kan genstarte livet!” – Marcus Aurelius, Stoiker
Det kendte stoikeren Marcus Aurelis også til i antikkens Rom. Men han valgte at adoptere et princip om, at man til enhver tid kan genoptage sine principper. Så uanset hvad der er sket, uanset hvor skuffede vores adfærd har været i fortiden, så ændrer principperne sig ikke. Vi kan vælge at genoptage dem hvert øjeblik, genstarte det hele. Og det er bedre end ikke at gøre noget.
Jeg kan godt lide at bruge dette værktøj og begynde forfra. Lader du negative tanker få det bedste ud af dig? Start igen. Sov du for længe og kom ikke i fitnesscenteret? Start igen. Mislykkes en test? Studér hårdere og begynd igen.
Der er aldrig nogen skam i at lave fejl, men vi skal helst undgå at gentage dem.
5. Rigdom og frihed er for alle
Der er to måder at blive rig på: at få alt hvad du ønsker eller ønske dig alt hvad du har. Hvilket et er nemmere, tror du?
Det samme er gældende for frihed; hvis du konstant jagter mere, oplever du aldrig frihed. Når du er sulten er det nemt at ønske sig lækre eksotiske mangoer, men hvis du kun har et æble, så nyd det søde saftige æble.
Dette har været en øjenåbner af de helt store for mig. Jeg er vokset op i et miljø og i en tid, hvor der ingen grænser er for, hvad jeg kan opnå. Det giver også en fortvivelse over, at det man har aldrig er godt nok. Der er altid nogen der har det lidt federe, lidt rigere, lidt smukkere, lidt dygtigere.
Men når man begynder at fokusere på egen banehalvdel, og glæde sig over alt det man har, så oplever man øjeblikkelig frihed og rigdom.
