Denne side indeholder reklamelinks. Når du klikker på dem, hjælper du mig i mit arbejde med at udbrede slow living for familier.
Forestil dig en hverdagsmorgen, hvor der er ro og hygge. En morgen hvor I har tid til hinanden, til børnene, til morgenkaffen, eller til at læse avisen. En morgen hvor du nyder et godt stykke brød med din yndlingsost. En morgen hvor du ikke skovler en hurtig gang cornflakes ned med lidt for meget sukker, eller ikke får spist, simpelthen fordi der ikke er tid.
Jeg ved godt, hvilken morgen jeg hælder til, og jeg gætter på, at fordi du læser med her, at du også ønsker rolige morgener fyldt med nærvær og tilstedeværelse. Lad mig starte med at sige: Det er muligt. Og det er inden for rækkevidde.
Læs også: Sådan sænker du hverdagstempoet så du kan nyde livet mere
Sådan får du en langsom morgen
Der er selvfølgelig flere parametre vi kan skrue på, for at opnå en morgen i ægte slow living stil. Har man mulighed for at møde senere på arbejde eller arbejde mindre, måske endda gå hjemme, ja, så skal alle mand måske ikke ud af døren under tidspres. Men det er jo ikke lige noget man gør fra den ene dag til den anden, eller måske passer det bare slet ikke ind i jeres familie. Der er heldigvis mange små ting man også kan gøre, og det handler mest om forberedelse. F.eks. kan du
- Stå før op, så du kan klargøre mest muligt inden børnene vågner.
- Forbered dig aftenen før med at finde tøj frem, pakke tasker, stille frem til morgenmaden med tallerkener, kaffe i filteret osv.
- Optag en minimalistisk tøjstil, f.eks. via #project333. Så bruger du mindre tid på tøjvalg.
- Skære ned på digitale medier om morgenen.
- Øve på din selvdisciplin og stå op første gang uret ringer.
- Begrænse morgenmadsudvalget (læs gerne The Paradox of Choice)
Slow food: Den bedste mad kræver tid og kærlighed
Kender du ikke til slow food movement, så bør du helt sikkert læse op på historien. I bund og grund handler det om, at den bedste mad kræver tid og kærlighed, som man kan læse i slow food manifestoen (engelsk). Særligt kendetegnes slow food via kærligheden til råvarerne, som typisk udvælges efter sæson, oprindelse og dyrkemetode (f.eks. økologi). Med andre ord, en tomat smager bedst om sommeren, hvor den er langsomt sol-modnet sydpå. Modsat, ville man derfor i Danmark aldrig vælge friske tomater i december (med mindre vi snakker om vores hjemmelavede dåsetomater).
I denne opskrift anvendes særligt tidsaspektet af slow food ved at gå væk fra masseproduceret industrielt fremstillet brød, til at bage selv. Derudover kan man anvende lokaltproducerede varer som olie, mel, honning, salt og sukker, for et mindre miljøbelastende produkt.
Slow Food: Verdens nemmeste morgenboller
18
Boller15
minutes25
minutes40
minutesIngredienser
200 g 5-kornsblanding
3 dl vand
10 g gær
2 spsk. rapsolie (eller anden lokalproduceret olie)
1 spsk. honning eller sukker
5 dl vand
1 tsk. fint salt
ca. 900g mel (men føl dig frem)
Fremgangsmåde
- Aftenen før
- Start med at hælde 5-kornsblandingen og de 3 dl vand sammen i en gryde. Kog op i 3-4 minutter til det bliver en grød. Tag af varmen og lad køle af.
- I en stor skål (dejen skal kunne hæve heri) bland da gær, olie, honning, 5 dl vand og salt. Tilsæt til sidst grøden.
- Tilføj nu melet lidt af gangen. Du går efter en tyk grød der kan røres tungt med en grydeske.
- Fjern grydeskeen og dæk lufttæt til med plastikfilm. Stil på køl til næste morgen eller i min. 8 timer.
- Om morgenen
- Tag bagepladerne ud og tænd ovnen på 220 grader (ikke varmluft).
- Når ovnen er varm kommer du bagepapir på bagepladerne. Gør hænderne våde i koldt vand og tag en klump dej og placér på bagepladen. Du må ikke ælte eller forme dejen og det er vigtigt at du ikke kommer dej på bagepladerne før ovnen er helt varm, så de kan ryge ind direkte.
- Bag én plade af gangen i ovnen i 8 minutter ved 220 grader og skrue derefter ned til 200 grader i 15 minutter.
- Tag bollerne ud af ovnen og vend dem med bunden i vejret hver især.