Slow Food: Lav selv dåsetomater og nyd sommeren hele året

Dato

Der er tomater fra supermarkedet, og der tomater fra haven. Hvis du har smagt en hjemmedyrket, solmodnet tomat, ved du, at der er lige så stor forskel på dem og supermarkedstomater som der er på dansk bagerrugbrød og vakumpakket tysk pumpernickel. Det er tomatsæson, og i slow food køkkenet skal vi lave ‘dåsetomater’
Share on facebook
Share on linkedin
Share on email
Share on print

Få besked når der er nyt indhold 📩

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet samtykker du til, at jeg må sende dig emails med nyheder og tilbud. Afmeld når som helst. Læs min privatlivspolitik.

Henkogte tomater er selvfølgelig langt fra en ny kulinarisk opdagelse. Konservering har været anvendt i flere tusinde år med salt og tørring, mens den moderne konservering på glas (som vi kender den) har eksisteret siden 1810. Med så meget andet i slow living tilværelsen, skal vi tilbage til ‘de gode gamle dage’ og genindføre nogle henrivende løsninger på vores nuværende, lidt for hurtige, færdigkøbte og miljøbelastende vaner.

Jeg er dog meget taknemmelig over at det for mig er et valg at stå i køkkenet. At jeg ikke skal lave alt fra bunden som i ‘de gode gamle dage’. Det var på ingen måde et let og langsomt liv. Det var benhårdt arbejde hver eneste dag, og i mange mange timer, blot for at få mad på bordet.

Men når jeg vælger at stå i køkkenet en hel dag, er det fordi udbyttet er enormt værdifuld for mig. Jeg kan arbejde med friske hjemmedyrkede råvarer og beundre naturens kundskaber. Jeg kan tulre ved komfuret uden anden agenda, i mens jeg nyder lyden af den himmelske duft fra ovnen der breder sig i køkkenet og videre rundt i huset.

 

Spis kun råvarer i sæson

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Råvarer i sæson smager langt bedre og er meget billigere.

Tomater er ingen undtagelse, og jeg må sige, at efter at have dyrket egne solmodne og smagsfulde tomater, er de smagsløse, kedelige vintertomater fra supermarkedet blevet et no-go.  Det bedste ved kun at spise råvarer som tomater i sæson, er i øvrigt at de smager 1000x bedre efter en lang vinter: At spise den første friske tomat, er som en eksplosion af kærlighed og nydelse som går direkte til hjernen giver myrekryb på huden. PRØV DET!

Uden for sæson, bruger vi en del dåsetomater. Også her, er smagen helt helt helt anderledes når det er hjemmelavet. Hvis der er 3 ting du skal prioritere at have på lager til vinter, er det hjemmelavet saftevand på flasker, egne ærter på frost og henkogte tomater på glas.

 

 

Opskrift på ‘dåsetomater’

FORBEREDELSE: 30 MIN. – TILBEREDELSE: 1 time OG 30 MIN

Ingredienser

  • 20 henkogningsglas á 375 ml
  • 4 kg solmodne tomater.Den bedste sort til jobbet er blommetomaten ‘Roma’ (men alle sorter kan bruges).
  • 1 dl olivenolie (vælg den gode!)
  • Valgfrit: Du kan tilføje krydderurter og hvidløg for mere smag

Fremgangsmåde

1. Bring en stor gryde halvt fyldt med vand i kog og tænd ovnen på 100 grader varmluft.

2. Skold alle 20 henkogningsglas og låg. Jeg plejer at sætte dem i min rengjorte køkkenvask og fylder dem op med kogende vand. Derefter, tager jeg dem forsigtigt med en grydelap og hælder vandet ud. Sæt dem i en bradepande.

3. Skær stilken af tomaterne, og skær et lille kryds i modsatte ende.

4. Hav en skål med koldt vand parat. Sænk 4-5 tomater i det kogende vand ad gangen indtil skindet løsner sig. Tag dem op med en hulske og læg dem i det kolde vand. Kom nu 4-5 nye tomater i det kogende vand.

5. I mens piller du forsigtigt skindet af de skoldede tomater og sætter til side. Gentag punkt 3 og 4 til du har fjernet skindet på alle tomaterne.

6. Skær alle tomaterne i store tern og kom dem på glas. Fyld glassene helt op til kanten og tryk gerne lidt til.

7. Top glassene af med et godt skvæt olivenolie og skru lågene løst på. Bruger du klassiske patentglas med gummipakning, skal glassene lukkes.

8. Kom glassene i en bradepande med vand i bunden, og kom dem i ovnen ved 100 grader varmluft i ca. halvanden time.

9. Sluk ovnen og skrue lågene forsigtigt på ved hjælp af grydelapper og lad dem stå i ovnen til næste dag.

Opbevaret mørkt og ikke for varmt kan dine selvlavede dåsetomater sagtens holde et år til næste sæson.

Buon Appetito!

Brug dine nye dåsetomater til alle de klassiske retter. Blend dem når du skal bruge dem, hvis du ønsker en cremet konsistens.

close

ØNSKER DU MERE?

TILMELD DIG FOR AT MODTAGE DE SENESTE INDLÆG, TIPS OG EKSKLUSIVT INDHOLD!

Jeg spammer ikke, promise! Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet samtykker du til, at jeg må sende dig emails med nyheder og tilbud. Afmeld når som helst. Læs min privatlivspolitik.

Var denne artikel brugbar?

Flere
artikler

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen