Manglen på evnen til at træffe en beslutning på grund af overvældende valgmuligheder, kan føre til angst og fortrydelse. I dette blogindlæg undersøger jeg årsagerne, påvirkningen og måder at overvinde beslutningsvanskeligheder gennem strategier og tips baseret på videnskabelig forskning.
Beslutningslammelse, er et fænomen, hvor en person ikke kan træffe en beslutning på grund af det overvældende antal valgmuligheder, der er til rådighed. Dette kan føre til følelser af angst, frustration, fortrydelse og handlingslammelse.
I dagens hurtige verden er vi konstant udsat for et væld af valg, og det kan være udfordrende at navigere igennem dem. Forskningsundersøgelser har vist, at beslutningslammelse kan have en negativ indvirkning på en persons velvære og kan endda føre til formindsket produktivitet.
I dette blogindlæg undersøger jeg årsagerne til beslutninglammelse (kaldet decision paralysis på engelsk), dens påvirkning og måder at overvinde det på.
Siden indeholder reklamelinks
Hvorfor vi bliver beslutningslammede
Ifølge forskning er en af de vigtigste årsager til beslutningslammelse det store udvalg af valg.
I en undersøgelse, der er offentliggjort i Journal of Consumer Research, fandt forskerne, at når man står overfor flere muligheder, tenderer individer til at bruge mere tid på at overveje og er mindre tilfredse med den endelige beslutning. Dette kaldes “valgets paradoks” og det antyder, at for mange valgmuligheder kan føre til følelser af angst og beslutningsvanskeligheder.
En anden årsag til beslutningslammelse er frygten for at træffe den forkerte beslutning.
I en undersøgelse, der er offentliggjort i Journal of Behavioral Decision Making, fandt forskerne, at individer er mere tilbøjelige til at opleve beslutningslammelse, når de opfatter konsekvenserne som værende høje og beslutningen som værende irreversible. Denne frygt for at træffe den forkerte beslutning kan føre til overspringshandlinger og beslutningsvanskeligheder.
Er du (også) en "Maximizer"?
Jeg var en Maximizer. Jeg ville maksimere alle beslutninger, fra hvilket headset jeg skal købe til alle detaljer i den ferie vi skulle på. Jeg researchede mig nærmest til døde, uden egentlig at træffe beslutninger. Jeg havde også svært ved at forpligte mig til et valg og kunne nemt booke 3-4 hoteller med mulighed for afbestilling indtil dagen før afgang. Andre gange førte det til, at det aldrig blev til noget, simpelthen fordi jeg ikke kunne beslutte mig.
Når jeg så endelig havde træffet en beslutning, så kunne jeg bruge meget tid på at tænke over, om der var en bedre mulighed, som jeg havde overset.
Sounds familiar? Det lyder udmattende, ik?
At være en maximizer refererer til en type beslutningstagningstilgang, hvor en person stræber efter at træffe den bedst mulige beslutning, i stedet for at nøjes med en god nok mulighed.
Maximizere tenderer til at være meget målrettede og motiverede for at opnå den højeste grad af succes i deres bestræbelser. De tenderer til at være mere analyserende og grundige i deres beslutningstagning, og bruger ofte mere tid på at undersøge og sammenligne muligheder, før de træffer en beslutning. De har også tendens til at være mere perfektionistiske og have højere standarder for sig selv og andre.
En maximizer stille oftest højere krav til sig selv, og deres beslutninger er ofte baseret på idéen om at få mest muligt for deres penge eller tid. De tenderer også til at være mere perfektionistiske og ikke vil lade sig “nøjes”.
Det er vigtigt at bemærke, at at være en maximizer ikke er nødvendigvis godt eller dårligt, men det kan have både positive og negative effekter på ens liv, afhængigt af konteksten. At være en maximizer kan føre til en større tilfredshed med beslutningerne, men det kan også føre til beslutningsvanskeligheder og utilfredshed på grund af det store antal valgmuligheder og frygten for at træffe en forkert beslutning.
Sådan kan det påvirke dig
Forskningsundersøgelser har vist, at det kan føre til formindsket produktivitet, øget stress og endda depression. I en undersøgelse offentliggjort i Journal of Applied Psychology, fandt forskerne, at beslutningsvanskeligheder kan føre til formindsket jobtilfredshed og negativt påvirke ens generelle velvære.
Sådan overvinder du din beslutningslammelse
En strategi er at begrænse antallet af muligheder, der er tilgængelige.
I en undersøgelse offentliggjort i Journal of Marketing Research, fandt forskerne, at når individer blev præsenteret for et færre antal muligheder, var de mere tilbøjelige til at træffe en beslutning og var mere tilfredse med det endelige resultat.
En anden strategi er at fokusere på beslutningsprocessen i stedet for resultatet.
I en undersøgelse offentliggjort i Journal of Behavioral Decision Making, fandt forskerne, at når individer fokuserede på beslutningsprocessen, var de mindre tilbøjelige til at opleve fortrydelse og var mere tilfredse med det endelige resultat.
Mindfulness er en anden strategi, der kan hjælpe med at overvinde den såkaldte decision paralysis. Forskningsundersøgelser har nemlig vist, at mindfulness kan hjælpe individer med at være tilstede i øjeblikket og undgå at blive fanget i bekymringer om fremtiden eller fortrydelse over fortiden. I en undersøgelse offentliggjort i Journal of Behavioral Decision Making, fandt forskerne ud af, at mindfulness helt konkret kan hjælpe individer med at træffe mere effektive beslutninger og reducere decision paralysis.
Sådan træffer du en beslutning som maximizer
At træffe en beslutning som en maximizer kan være udfordrende på grund af behovet for at finde den bedst mulige mulighed. Her er nogle tips til at træffe beslutninger som en maximizer:
Skriv dine beslutningskriterier ned. Angiv tydeligt de faktorer, der er vigtigst for dig ved at træffe en beslutning, såsom omkostninger, værdier, rammer og andre altafgørende kriterier.
Definer dit mål. Hvorfor skal du træffe denne beslutning? Hvad ønsker du at opnå med beslutningen?
Tilpas din research efter størrelsen på beslutningen. Undersøg de forskellige muligheder, der er tilgængelige, og overvej fordele og ulemper ved hver enkelt, men tilpas hvor meget tid du bruger på det, i forhold til størrelsen af beslutningen.
Automatisér visse beslutninger. Bruger du oceaner af tid på at finde på aftensmad? Så abonner på en madplan eller måltidskasse. Lad din partner tage flere beslutninger. Kan du ikke vælge netflix-film? Klik på den første “anbefalet til dig”.
Vær realistisk. Erkend, at der muligvis ikke er en perfekt mulighed, og at kompromiser vil blive nødvendige. Det gør højst sandsynlig ikke valget dårligere.
Øv dig i at træffe små hurtige beslutninger – og smag på dem bagefter. Gik det godt?
Sæt en deadline. Giv dig selv en tidsgrænse for at træffe en beslutning for at undgå at blive fast i en uendelig analysecyklus.
Stol på din mavefornemmelse – den kender dig bedre end din overanalyserende hjerne.
Tag handling. Når du har truffet en beslutning, skal du handle og implementere den. Jeg kan godt lide at anvende metoden fra Atomic Habits; at du skriver ned helt præcist hvornår du handler på din beslutning. F.eks.: Efter morgenmaden køber jeg flybilletterne.
Gennemgå din beslutning efter et stykke tid. Var det en god beslutning? Fortrød du? Stoppede du med at research og analysere da beslutningen var truffet? Brug feedbacken til at forbedre din beslutningsproces i fremtiden.
Det er vigtigt at huske på, at dét at være en maximizer ikke betyder, at du altid skal vælge den bedste mulighed. Det handler mere om, at træffe den beslutning, der er bedst for dig og passer til dine mål og værdier uden at du dræner dig selv med analyser og research.
Konklusion
Beslutningslammelse er et fænomen, der kan have en negativ indvirkning på en persons velvære og produktivitet. Det store udvalg af valg og frygten for at træffe den forkerte beslutning er de vigtigste årsager til beslutningsvanskligheder.
For at overvinde det, kan man begrænse antallet af muligheder, fokusere på beslutningsprocessen og praktisere mindfulness. Ved at implementere disse strategier, kan individer træffe beslutninger mere sikkert og med mindre fortrydelse.
Det er dog vigtigt at huske på, at beslutningstagning er en naturlig del af livet, og at det er okay at begå fejl (det gør vi alle sammen!)
Læs mere om beslutningslammelse
“The Art of Thinking Clearly” af Rolf Dobelli.
Denne bog tilbyder en samling af 99 korte kapitler om forskellige aspekter af beslutningstagning og kritisk tænkning, inklusive de bias, der kan føre til beslutningsvanskeligheder
“Thinking, Fast and Slow” af Daniel Kahneman
Denne bog giver et dybtgående kig på de psykologiske faktorer, der påvirker vores beslutningstagning, inklusive rollen for intuition og følelser, og giver indsigt i, hvordan man kan overvinde beslutningsvanskeligheder.
“Decisive: How to Make Better Choices in Life and Work” af Chip Heath and Dan Heath
Denne bog giver praktiske strategier til at overvinde beslutningsvanskeligheder og træffe bedre beslutninger, og bygger på forskning og eksempler fra virkeligheden.
“The Paradox of Choice: Why More Is Less” af Barry Schwartz
Denne bog undersøger, hvordan et overflødighedshorn af valg kan føre til beslutningsvanskeligheder og utilfredshed, og giver indsigt i, hvordan man kan træffe bedre beslutninger. (Findes også på dansk)
“Fravalg” – E-bog af Etlangsomtliv.dk
En praktisk guide til, hvordan du skærer fra, så du kan leve langsommere.
Videnskabelige artikler nævnt
- “The Paradox of Choice: Why More Is Less” by Barry Schwartz, published in the Journal of Consumer Research.
- “Fear of Regret or Fear of Action? The Role of Regret in Decision-Making Under Uncertainty” by D.J. Koehler and N. Harvey, published in the Journal of Behavioral Decision Making.
- “Indecision and Regret in Decision Making” by D.J. Koehler and N. Harvey, published in the Journal of Applied Psychology.
- “The Role of Focus in Decision Making” by J.A. Risen, published in the Journal of Behavioral Decision Making.
- “The Impact of Mindfulness on Decision Making” by J.A. Risen and L. Gilovich, published in the Journal of Behavioral Decision Making.
- “The Effect of Choice on Perceived Control” by R.B. Cialdini and N.J. Goldstein, published in the Journal of Marketing Research.
