single-image

Staycation og slow travel: Fyld sommerferien med familietid og uforglemmelige minder

Hvordan kombinerer man en sommerferie og ikke mindst rejser med slow living? Tips til at undgå at have brug for en ferie efter ferien.

Verden åbner langsomt op igen og temperaturerne stiger. Forårsblomsterne blomstrer og bladende på træerne er begyndt at blive grønne igen. Kan I mærke det? Sommeren er på vej og mange længdes efter at komme ud og rejse. Til sol, sommer og masser af spiselig hygge 🍦. 

Hvis du er typen, der lever en travl hverdag, kan det specielt være i sommerferien du har behov for at komme ned i gear, og mærke efter. Men hvordan kombinerer man en sommerferie eller udlandsrejse med slow living? Altså en rejse hvor man ikke er træt når man kommer hjem?

Sommerferien er tiltrængt i vores travle liv

træt

Vågn op, i bad, få børn ud af døren, på arbejde, hente børn, lave mad, putte børn, sove. Repeat. 

Sådan lyder hverdagen for langt de fleste danskere, når de hver dag vågner i det moderne samfundsræs. Vi har tilmeld været igennem en hård mørk, kold og grå vinter og kan nu se frem til forårets mange helligdage og ikke mindst: sommerferien!

For de fleste af os der har børn, er sommerferien den tid, hvor vi har længst fri. Det er her der er godt vejr og der masser af kvalitetstid med familien i vente. Og det er i den grad en tid vi alle har brug for, når vi lever i tid, hvor alting går så hurtigt og kravene mange

Men sommerferien kan også hurtigt blive pakket med lidt for mange aktiviteter og lidt for meget dårlig samvittighed over ‘ikke at komme ud i det gode vejr’. Sounds familiar? 

Tøffetid er nutid

Tøffetid

Sommerferie er afslapning. 

Or so they say. 

Inden du har pakket hele sommerferien med alt det, du har sukket efter lige siden sidste sommer og før du er ved at gemme dig på toilettet for bare at få 2 minutters stilhed, så overvej lige hvad der egentlig er vigtigt denne sommer. 

For når vi endelig har fri, vil vi gerne byde vores børn og os selv det bedste – og gerne det hele.  Vi vil give vores børn (og os selv) så mange uforglemmelige oplevelser, at vi haster fra den ene ting til den anden. Vi skal nå så meget som muligt, for det er jo nu vi har fri. Det kan ofte føre til, at vi planlægger så meget, at vi helt glemmer at slappe af og ofte sidder vi tilbage med følelsen af, at “nu kunne jeg godt trænge til en ferie”, når ferien lige er slut.

Det er derfor, at det er vigtigt, at vi også planlægger tøffetid. 

Det er tid, hvor vi tøffer rundt og simpelthen ikke planlægger noget som helst. Planlagte oplevelser og rejser kan være ekstremt overstimulerende og derfor trænger vi til pauser fra det. 

Det er sundt at kede sig, siger eksperterne, og det er netop det tøffetiden går ud på; den giver os tid til, at finde ud af, hvad vi har brug for og lyst til.

Sænk ambitionerne

Jeg er slem til at lade mig inspirere lidt for meget af de sociale medier og jeg har vel gemt de første 50 smukke eller spændende steder i verden jeg ønsker at opleve mens mit moodboard på Pinterest flyder over af lækre hjemmelavede børne-is og overdådige indretningsbilleder til altanen. 

Men hey. Reality check. 

Selvom det er godt at være bevidst om, hvad man gerne vil, så er det også vigtigt at kunne prioritere og sænke ambitionerne. Bare lidt. 

Vi vil byde vores børn alt muligt, og glemmer ofte, at børn egentlig bare gerne vil være sammen med deres forældre. Det magiske ved ferier er, at man kan give sig tid til hinanden. 

 

Staycation: Et fancy ord for bare at blive hjemme i ferien.

Nogle gange er det vi har mest behov for, bare at være hjemme.

Og det kan man sagtens. For at få det til at være socialt accepteret, er man begyndt at kalde det for staycation (i stedet for vacation) -og har du brug for en undskyldning, kan du bare kalde dig for nyudklækket klimaaktivist. 

Læs også: Billige staycation aktiviteter der bringer jeres familie tættere sammen. 

At blive hjemme og opleve lokale ting, måske noget I aldrig har prøvet før, giver nærvær og uforglemmelige oplevelser for hele familien. Hvornår har I sidst fanget krabber på havnen eller konkurreret i familie-OL? 

Slow travel

Hvis staycation ikke lyder som den idylliske forestilling jeg lægger op til (I feel ya!) men mere er til at rejse ud, så prøv at kombiner rejsen med slow living.

Vi har lavet en slow-living bucket liste for at få mindst ud af vores ferie. Ja du læste rigtigt. Mindst. 

For når normalen er at overbooke sin ferie, så lægger vi nogle mål for vores familieferie med tid nok til at skrue livets larm ned. Med andre ord, planlægger vi vores tøffetid. Det er i øvrigt samme teknik som jeg anvender i min generelle guide til at komme i gang med slow living.

Men kort sagt, så handler slow traveling mere om selve rejsen end den endelige destination; man sænker tempoet på rejsen og går efter meningsfulde oplevelser undervejs. 

Læs også: Slow Travel: Oplev verden på en autentisk måde. 

Vi bruger alt for meget tid på at skynde os igennem hverdagen og samme effektivitetsøvelse går typisk også ud over vores ferier. Men hvad hvis transporttiden også er ferie? Det gør ferie-fornemmelsen længere, og gør rejsen til et nærværende eventyr med dine børn. Tag evt. den smukke rute langs landevejene med tid til at holde en madpakkepause i grøftekanten, eller en overnatning i de schweiziske alper på vej til Gardasøen.

Spar penge med slow travel

Endnu en bonus ved at rejse slow er, at det kan være utrolig budget-venlig. 

Det er oplagt at tage i naturen, eller i udkanten af en by, for at møde det autentiske. Jeg er flittig forbruger af kortfunktionen på Airbnb eller Tripadvisor, til at finde de steder jeg vil rejse hen med min søn. Kortfunktionen viser ofte de lidt mere remote steder, der har en billigere pris og ligger i omgivelser, hvor man får ægte indsigt i, hvordan folket lever. Særligt hvis man opholder sig det samme sted i længere tid og tør chatte lidt med folk. 

At rejse slow giver mulighed for at tage rejsen lidt på gefülen og opleve steder undervejs som man ikke kendte til i forvejen, men som man støder på, fordi man snakker med de lokale. 

Mine bedste tips til slow cheap travels

  • Undgå pakkerejser.
    Rejsebureauer sælger mange af de samme rejser til en dyrere pris, fordi de selvfølgelig også skal tjene på dem. Det betyder, at du ofte kommer til at rejse sammen med turister fra dit eget land, og følger en turistplan. Køb overnatning og fly direkte, det betaler sig ofte. Hvis du partout vil have en pakkerejse, så kan jeg varmt anbefale afbudsrejser!
  • Kom ud af byen
    Når du og din familie vælger at rejse til en by, så kig på området omkring byen og brug fx. offentlig transport til at tage ind til byen eller på udflugt. Det er ofte billigere. 

  • Lej en lejlighed
    Og nej, ikke via et rejsebureau. Book en lejlighed via Airbnb eller lignende lokal tjeneste. Det er både billigere og I kan få nogle fede boliger uden hr. og fru. danmark next door. Med en lejlighed kan I også selv lave mad, om ikke andet bare en god brunch, så man kun skal købe sig til en solid aftensmad. 

  • Udlej bolig
    Mens I er ude og rejse kan I udleje boligen derhjemme, for at få lidt ekstra lommepenge med i tasken.

  • Byt hjem
    Noget der også giver en autentisk mulighed for at opleve et nyt sted og som kan spare nogle penge er når man bytter bolig for en periode. Din familie flytter ind et sted, og dem der bor der normalt, flytter ind i jeres hjem. Det giver en sjov oplevelse for børnene. Udover det, kan I give hinanden lokale anbefalinger og hjælpe hinanden med at opleve landet.

  • Aktiviteter der ikke koster noget
    Også når man er ude og rejse skal man huske sig selv på at holde tøffetid. At udforske det sted man er, de dage uden faste planer. Det giver ofte noget helt specielt, og kan skabe de sjoveste historier til at tage med hjem. Ofte kan I støde på aktiviteter, der ikke koster noget, men er uforglemmelige.

Var denne artikel brugbar?

close

ØNSKER DU MERE?

TILMELD DIG FOR AT MODTAGE DE SENESTE INDLÆG, TIPS OG EKSKLUSIVT INDHOLD!

Jeg spammer ikke, promise! Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet samtykker du til, at jeg må sende dig emails med nyheder og tilbud. Afmeld når som helst. Læs min privatlivspolitik.

Smid en kommentar

Din email bliver ikke offentliggjort

Måske kan du også lide

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen