single-image

Sådan sænker du hverdagstempoet, så du kan nyde livet mere

Vi er i en konstant tilstand af travlhed i nutidens verden. Fra vækkeuret ringer om morgenen til vi lukker øjnene om aftenen, er der typisk fart på med daglige gøremål, arbejde, sociale forpligtelser, digital støj og projekter. I det moderne samfund skal vi skal være til stede alle steder, på alle tider af døgnet, og det er udmattende og opslidende.

Den gode nyhed er, at du sagtens kan skabe en bedre balance i din hverdag. Hvis du er klar på at foretage bare små ændringer, kan du leve et langsommere liv, ved at invitere slow living principperne ind i dit liv.

Alle store forandringer starter med små og gradvise ændringer. Især vaner tager tid at ændre. De kræver tid og hårdt arbejde, noget du kan læse mere om i bestsellerbogen ‘atomic vaner‘ af James Clears. Derfor vil jeg gerne præsentere dig for 1o små vaner du kan ændre, som hjælper din rejse til et langsommere liv.

 

1. Skab et sundere forhold til de digitale medier

Du ved det egentlig godt, at de digitale medier suger din tid ned i et uendelig sort hul. Du vil måske også gerne skære ned på forbruget, og du har måske også prøvet en såkaldt digital detox kur uden held.

Jeg tror ikke på detox kure på grund af deres ekstremitet. Og ærligt, jeg ser ikke de digitale/sociale medier som noget rent negativt, der bør skæres helt væk. For mig ligger der stor værdi i den viden og inspiration jeg kan få på internettet og de fællesskaber jeg identificerer mig med på de sociale medier. Men det handler om balance, og det er hvad jeg gerne vil opfordre dig til at arbejde på i din hverdag. Vær realistisk og husk på, at nye vaner skabes over tid, lidt efter lidt.

Her er nogle idéer til, hvordan du nemmere skærer ned på dit digitale forbrug i hverdagen:

  1. Drop de sociale medier om morgenen/ved spisetid/på toilettet..
  2. Sæt en daglig tidsbegrænsning- kan bl.a.  indstilles via apps. Tag dit nuværende forbrug og skær en smule af ad gangen. F.eks. 30 minutter om dagen den første uge.
  3. Sluk for notifikationer. Både på telefonen men også email push notifikationer på din computer.
  4. Gør det til en vane at lægge din telefon væk, f.eks. i en skuffe
  5. Sluk for fjernsynet og øv dig i at nyde stilheden (eller noget god musik i stedet)
  6. Gør fjernsynet til et aktivt valg (f.eks. ved at placere det et unaturligt sted, droppe flow-TV eller helt afskaffe det for en periode).
  7. Slå lyden fra beskeder og notifikationer. Ingen dør af at vente på svar nogle timer.
  8.  Indfør medie-frie timer. Hav en plan for hvad du erstatter det med i starten.
  9. Skær ned på antallet af grupper, netværk og hashtags du følger.
  10. Indfør ‘læs email’ tidspunkter frem for hele dagen

 

2. Lær at sige nej

Mange af os føler vi er tvunget til at acceptere enhver anmodning og vil hellere jonglere en million opgaver, end at nægte at hjælpe – også selvom vi kompromitterer vores egne behov. Men at lære at sige fra, er et vigtigt grundelement i at leve langsommere. Læs hele min artikel om netop dette

3. Sluk TV’et

Når vi kommer hjem fra arbejde trætte efter en lang arbejdsdag, er det for mange en vane at slappe af foran fjernsynet. Altså den larmekasse der fylder dig med tomt indhold og frarøver dig tid til det essentielle i livet. Hvis du har små børn, har du sikkert også allerede lagt mærke til, at tempoet i tegnefilmene er skruet så voldsomt op, at 1994-versionen af Løvernes konge fremstår som en slow-motion film. Det går stærkt.

Det er nærliggende at sige, at du skal finde en hobby i stedet, for vores kultur vil have at du konstant er busy med noget . Men hvad med bare at erstatte TV tid med refleksionstid?

Prøv i stedet at nyde en kop kaffe på en bænk, i haven eller ved siden af dit barn der leger på gulvet. Det var livsændrende for mig at indføre et dagligt refleksionsrum. Måske bliver det også dét for dig?

 

4. Skrue tempoet ned på din musik

Musikterapi bruges i stigende grad som en middel til reduktion af stress ved både medicinske og mentale sundhedsindgreb. Resultaterne fra et stort studie i 2020 viste, at musikterapi samlet set har en middel til stor effekt på stressresultaterne, herunder, at langsom musik har en direkte stressreducerende effekt.  Derudover viste et studie fra 2013, at musik også påvirkede det autonome nervesystem (med hensyn til hurtigere bedring).

Men langsom musik nedsætter ikke kun vores stressniveau og vores egenskab til at få det bedre hurtigere, men det påvirker også vores fart. Et efterhånden gammelt studie fra 1982 undersøgte netop denne sammenhæng ved at teste hvor hurtigt folk bevægede sig rundt i et supermarked ved forskellig slags musik (og hvor meget de handlede). Resultatet viste entydigt, at langsommere musik fik folk til at gå langsommere.

Så skrue ned for tempoet på din musik. Det behøver ikke kun være meditationsmusik men alt slags musik med lav bpm will do.

Læs også: Deltidsjob – 3 strategier der får dig ud af hamsterhjulet

 

5. Ked dig

Din mor havde ret, det er sundt at kede sig. Det har flere forskere slået fast. Ikke mindst fordi at kedsomhed i moderate mængder kan fremme den personlige udvikling og mening i livet fordi det fremmer vores lyst til at genoptage eksisterende interesser og fører til åbenhed over for nye situationer og aktiviteter. Det styrker også din kreativitet og hjælper dig til bedre at kunne huske

 

6. Ryd op

Det er ikke uden grund, at minimalisme har vundet stort indpas de senere år. Vi har for mange ting og konsekvensen er, at det roder i vores sind, det roder i vores hjem, og det koster os dyrebar tid.  Brug færre timer på tøj vask, rengørring, opvask, eller på at finde billedet mellem de 15.000 babybilleder.

Oprydning og udrydning hjælper os med at slippe af med det unødvendige for at gøre mere plads til de ting, vi elsker og nyder. Og her snakker jeg både om de fysiske ting, dit digitale liv og din tid.  Angrib opgaven med tålmodighed. Start langsomt, og husk, at det er en længere process.

Måske er det nemmest at starte med den praktiske oprydning af ting? Lyt til en god podcast om praktisk oprydning eller læs en bog om emnet.

 

7. Drop multitasking

Jeg er ked af at sige det, men multi-tasking er en myte. Det findes simpelthen ikke. Det der rent faktisk sker når vi prøver at multitaske, er, at vores hjerne skifter mellem opgaver så hurtigt, at vi tror, at vi er fuldt opmærksom på den enkelte opgave.

Men forskning har ikke kun påvist, at vores hjerner ikke kan håndtere flere kognitivt krævende opgaver på én gang, men også at forsøget på det, skaber dårligere resultater (end at gøre en ting ad gangen).

Og uden at skulle lyde som en total party-killer, ja så har studier tilmed også vist, at multitasking (eller forsøget derpå) har voldsomme konsekvenser for vores mentale helbred og fysiske velvære.  Bl.a. så påvirker det din korttidshukommelse negativt, øger dit stress niveau, hæmmer din kreative tænkning, forårsager flere fejl og færre output og fører til øget angst fordi det tømmer dine energireserver.

 

8. Gå en langsom tur

Drop powerwalken, det er tid til at lufte din hjerne.

At gå langsomt giver dig det bedste fra begge verdener: de fysiske fordele ved motion (faktisk brænder du flere kalorier end ved at powerwalke!) samtidig med, at det øger det mentale velvære.  Regelmæssige gå-ture hjælper med at lette symptomer relateret til kroniske psykiske lidelser som angst og depression. Og så er det tilmed gratis og kan gøres alle steder.

Jeg går en langsom, meditativ, tur på en time hver morgen som en fast del af min hverdag og jeg kan mærke effekterne på egen krop og sjæl.

 

9. Dyrk stilheden

Vores liv er spækket med lyde, støj og larm. Men de fleste har en tendens til bare at drukne støjen ud.

Jeg vil næsten påstå, at jeg ligefrem DYRKER stilheden. Der findes ikke noget bedre for mig, end at finde mig en lille plet fri for menneskeskabt larm. Det sker sjælendt i Danmark, og derfor drager jeg ofte mode de svenske skove.

Hvornår har du sidst sat dig og slukket for alt og bare nydt stilheden? Nej vel, så sluk for tv’et, radioen, telefonen. Det hele. Og bare nyd lyden af ​​stilhed.

 

10. Planlæg din langsomhed

I starten kan det være svært at overskue, hvor tiden til det langsomme liv skal komme fra. Et paradoks man først kommer ud af, når man for alvor takler at sige fra.
Men slow living af ikke en religion man konverterer til natten over, men en rejse af tusindevis af små skridt -en slags camino om man vil. I starten vil det nok kræve, at du en smule mekanisk planlægger din langsomhed (men jeg lover at det bliver hurtigt meget naturligt!).

Var denne artikel brugbar?

close

ØNSKER DU MERE?

TILMELD DIG FOR AT MODTAGE DE SENESTE INDLÆG, TIPS OG EKSKLUSIVT INDHOLD!

Jeg spammer ikke, promise! Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet samtykker du til, at jeg må sende dig emails med nyheder og tilbud. Afmeld når som helst. Læs min privatlivspolitik.

1 kommentar
  1. Morten 8 måneder ago
    Svar

    Dejlig liste… kan også anbefale at give denne her episode et lyt: https://soelvstein.dk/57/

Smid en kommentar

Din email bliver ikke offentliggjort

Måske kan du også lide

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen