Jeg er en del af en generation af slow living og free living entusiaster der ikke tror på hverken folkepension eller gammeldags pensionsordninger. Eller et helt liv med 8-16 arbejdsdage og 6 ugers rationeret ferieordning, for at kunne pensionere mig selv som 75-årig- hvis altså jeg lever så længe.
Jeg er en del af en generation som ikke accepterer lorte arbejdsvilkår eller hæslige chefer. Eller som vil bruge mine bedste timer af min liv på et kontor.
Jeg vil leve mit fulde liv i dag. Bruge de bedste timer med min familie og venner. Der hvor solen altid skinner ☀️.
Derfor oprettede jeg for 7 år siden en ‘Fuck-You’ konto: En opsparingskonto med penge nok til at leve 6-12 måneder uden et arbejde.
Spørgsmålet om, hvad du vil lave hvis du kunne trække stikket når som helst, er på sin vis en nyfortolkning af Lotto-spørgsmålet “Ville du arbejde hvis du vandt 100 millioner?”.
Forskellen er bare, at i stedet for at være afhængig af en vinderchance på 1: 8.347.680, så er du med en fuck-you konto 100% i kontrol over, at det er et realistisk spørgsmål.
Tid er den mest værdigfulde valuta
Jeg er vokset op af forældre som nød det gode forbrugerliv, fordi der i deres barndom ikke var penge til rejser og store bøffer på grillen. Og det kan jeg godt forstå.
Men min generation, the Millennials, mangler noget andet.
Vi mangler tid.
Og vi vil have mere frihed til at råde over den.
Læs også: Millennials Want a Healthy Work-Life Balance (ekstern link)
Indtil jeg blev selvstændig, forhandlede jeg stort set aldrig løn med min arbejdsgiver. Jeg forhandlede tid og frihed. Og der var heldigvis mange ting at forhandle om:
- Arbejdstid (antal timer)
- Afspadsering i stedet for udbetaling
- Ekstra ferie (også ud over de 6 uger)
- Orlov
- Hjemmearbejdsdage og dermed mulighed for at arbejde fra hele verden
- Transporttid som arbejdstid hvis man pendler langt
- Ekstra sygedage og børnesygedage
- Omsorgsdage
- Mentale helbredsdage
- Flekstid / disponere arbejdstiden efter familieliv
- Opsigelsesvilkår
- Barselsvilkår
- Pension (som på sigt giver frihed)
Det har været tydeligt, at mine forhandlinger var anderledes; mine chefer var på udebane når jeg præsenterede dem for mine ønsker. Derfor var det også vigtigt for at opnå hvad jeg ville, at jeg satte mig i deres stol og hjalp dem med at få det til at gå op.
Hvilke opgaver kunne nemt sættes på hold når jeg var på 6 ugers ferie? Hvem skulle udføre de kerneopgaver som var tilbage? Hvilke møder på hvilke tidspunkter ville jeg deltage i, selvom jeg arbejdede med flekstid? Hvilke opgaver var overflødige eller kunne automatiseres så jeg kan gå ned i tid, måske bare 2 timer om ugen?
Læs også: 4 strategier til et deltidsjob
Igennem mit Slow Living virke er jeg blevet bevidst om, at Danmark har brug for, at vi i højere grad indretter vores arbejdspladser efter mere frihed.
Du finder ikke ét deltidsjobopslag for en højtuddannet kvinde som mig, og selvom remote arbejde har taget sin indtog under corona, så skal du kigge langt efter den form for stilling i virksomhederne. Måske på nær i startups.
Det har været et problem for mig.
Og det er et problem for Danmark.
Friheden til at vælge
Tilbage til det med den fuck-you konto. For når samfundet ikke er modnet nok i retning af tidsmæssig frihed, så må man opfinde den selv.
For 7 år siden oprettede jeg derfor en ganske almindelig opsparingskonto i banken. Så satte jeg mig ned og regnede på, hvor lidt jeg kunne leve for, hvis jeg stod i en situation hvor jeg bare havde brug for en pause. Jeg kiggede nærmere på:
- Hvor lidt jeg kunne leve for om måneden (faste udgifter + mad)
- Hvilke poster jeg kunne afskaffe med øjeblikkelig virkning, f.eks. abonnementer, benzin, luksus forbrugvare som økologi eller premiumprodukter, ferieopsparing, pensionsindbetaling (ja bare for en lille periode jo).
- Liste værdier jeg kunne sælge eller bytte til noget billigere
- Hvilke større valg jeg kunne træffe for at frigøre mig økonomisk, f.eks. downsize bolig, sælge bilen, flytte til billigere landsdel, skabe passiv indkomst.
Derudover, så kom jeg også til den konklusion, at jeg ikke ville have noget i mod bestemte betalte småjobs, for at minimere mit forbrug af min fuck-you konto. På den måde blev det i stedet blev en slags midlertidig deltidspensionering om man vil, og opsparingen ville kunne strækkes måske dobbelt så lang tid.
At arbejde som vikar var klart en mulighed, hvor jeg stadig kunne beholde min frihed. Jeg kunne også tage småjobs som freelancer via Fiverr og mit netværk. Så jeg vedtog at jeg kunne supplere efter behov og lyst, f.eks. til en rejse eller til at forlænge perioden uden fuldtidsjob.
