Madopskrifter

Skikylling – en slow living ret

Denne ret er fantastisk til weekender, hvor maden bare gerne må passe sig selv. I min familie blev den døbt til skikylling, fordi vi fik den første gang på skiferie. Det blev hurtig en favorit og vi unger bad derfor ofte om ‘skikylling’. Det hænger stadig fast, og nu siger mine unger det samme, det er pænt sjovt.

Det gode ved denne ret er også, at det er en simpel ret, altså en ret der ikke kræver særlig mange ingredienser. Derfor er den nu døbt en slow living ret.

Skikylling til 4 personer

Ingredienser

1 hel kylling
1 pakke bacon i tern
1 pose små kartofler (min. 700 g)
1 pose grønne bønner
1 bundt frisk rosmarin
2-3 fed hvidløg
1 baguette eller flutes til alle

Bouillon
Olivenolie
Salt og Peber

Hent indkøbslisten til Evernote

Fremgangsmåde

Skyl og tør den hele kylling. Pensl med olivenolie og krydr med salt og peber. Kom kyllingen i et ovnfast fad med hvidløg, rosmarin, bacon i tern og små kartofler. Tilføj en halv liter bouillon til fadet. Giv det 1,5 time ved 200 grader°.

Ca. 15 minutter før servering, koger du vand op i en gryde. Blancher bønnerne i det kogende vand i ca. 3-5 minutter.

Servér kylling, bønner og flute.

Velbekomme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *