Generelt

Dit arbejdsliv har stor indflydelse på dit og familiens helbred og livskvalitet

Der har været stille her på bloggen. Årsagen er, at jeg midt i alt det her corona-cirkus, også har skiftet job. Og der er noget jeg har erfaret, som jeg vil dele med jer.

Dette indlæg indeholder reklamelinks. 

Jeg har længe – som i siden sidste forår- egentlig haft et ønske om at skifte job. Men det var ikke noget jeg sådan for alvor snakkede om, fordi jeg faktisk skammede mig. Jeg skammede mig over, at have ‘det perfekte job’ og stadig ikke være tilfreds. Når jeg fortalte om hvad jeg lavede, så lød det virkelig som om jeg havde skudt papegøjen: Jeg arbejdede fem minutter væk, på 5. år på deltid til en meget fornuftig løn, på kommunale uopsigelige vilkår med tonsvis af afspadsering for ikke at tale om ferie. Jeg arbejde med et felt jeg er specialiseret i og kørte egentlig bare mine egne ting efter egen vilje. Mine kollegaer var søde og og chefen ligeså. 

Men alligevel var jeg bare ikke sådan rigtig glad. Faktisk havde jeg det af helvede til, men kunne ikke sætte en finger på hvorfor. Jeg sagde til mig selv, at “det blev også bedre efter sommerferien når jeg fik to nye kollegaer i afdelingen” og bagefter midt i august “ej jeg giver det frem til jul og ser om det ikke bliver bedre”. Det blev bare ikke bedre. T-V-Æ-R-T-I-M-O-D. 

 

“Men alligevel var jeg bare ikke sådan rigtig glad. Faktisk havde jeg det af helvede til, men kunne ikke sætte en finger på hvorfor”

 

Samtidig gik jeg hver morgen det efterår, med vores nye hund og funderede lidt over hvad jeg skulle gøre ved situationen. Jeg havde jo ‘det perfekte job’- drømmejobbet 200 andre ville søge når jeg sagde op. Måske var der noget galt med mig? Og hvad ville jeg så, og kunne jeg overhovedet finde ud af det? Ville jeg overhovedet kunne finde noget andet på deltid- og hvis ikke, hvad så?  

“min mistrivsel påvirkede mig ikke kun de timer jeg var der. Det påvirkede mig hele døgnet; det påvirkede mit forhold til min kæreste, mine børn og mine veninder. Det sugede livsglæden ud af mig”

Det mest chokerende ved det hele, og som jeg først ser nu, er, at min mistrivsel påvirkede mig ikke kun de timer jeg var der. Det påvirkede mig hele døgnet; det påvirkede mit forhold til min kæreste, mine børn og mine veninder. Det sugede livsglæden ud af mig, til et punkt hvor jeg ikke gad andet end at gå i seng når ungerne var puttet. Jeg brugte al min energi på jobbet og var fuldstændig tappet da jeg kom hjem. 

Indvirkning af jobskifte

Kilde: Joblist. Midlife Career Crisis. Tilgået 16. maj 2020. 

Jeg savnede mig selv. Min familie savnede mig. 

At hoppe ud i ingenting

Så første dag tilbage i det nye år, gik jeg ind til chefen for at sige op, uden at have nogen plan for, hvad jeg så skulle. Jeg hoppede ud i ingenting, og jeg havde det helt fantastisk. Jeg følte mig lige så fri som mit 20-årige jeg med den spritnye studenterhue. Mine skuldre var ti tons lettere og jeg kunne nu se fremad. 

The Joblist Survey

Kilde: Joblist. Midlife Career Crisis. Tilgået 16. maj 2020. 

Den fornyede energi kanaliserede jeg over i god mad og rigtig mange vandreture og meditationer. Og på samme måde som kunstnere ikke kan levere store mesterværker på kommando eller stramme deadlines, så kunne jeg ikke se mine muligheder før nu. Med vandreturene kom selvrefleksion på dagordenen; jeg ville finde ud af, hvad jeg så ville. Jeg begyndte at skrive dagbog igen og nedfældede mine refleksioner som jeg efterfølgende nærstuderede.

START WHERE YOU ARE
Jeg kan varmt anbefale denne dagbog, hvis du ikke er vant til at skrive dine refleksioner ned. Den stiller spørgsmål som:

  • What do you most appreciate about spending time in nature?
  • Though they are not perfect, I appreciate that my family…
  • I am grateful that I am healthy enough to…
  • What’s the best thing that has happened to you today (so far), and what did you most appreciate about it? 

Med det hele lidt på afstand, kunne jeg i denne periode også endelig identificere the missing link – årsagerne til min mistrivsel. Sammen med mine slow living værdier skabte det en ønskeliste til mit kommende job i prioriteret rækkefølge:

  1. Deltidsjob maks 32 t/ugen med fleksibilitet
  2. Maks 30 minutter væk hjemmefra
  3. Yngre kollegaer – måske andre med små børn
  4. Mere samarbejde med chefen
  5. Mere kommercielt / performancedrevet / ny branche
  6. Fagligt relevant
  7. Mindre virksomhed
  8. Minimum matche nuværende lø

Om at holde fast i sine værdier

Lad mig bare sige, jeg fik det hele. Law of attraction satte ligesom i gang og jeg følte universet gav mig hvad jeg pegede på. Men det kom ikke direkte, lige ud af landevejen. Jeg fandt et job som passede på 6 ud af 7 punkter men gik på kompromis med min mest vigtige værdi; at arbejde deltid. Så jeg sagde nej tak til jobbet. 

 “Law of attraction satte ligesom i gang og jeg følte universet gav mig hvad jeg pegede på”

SAY WHAT?! Louise, var det ikke lidt skørt, når alt andet var i orden? Var det ikke lidt arrogant og egoistisk at takke nej? 

Nej, in the end nothing else matters. For det var min absolut vigtigste værdi, og at gå på kompromis med den, ville være at tage 1000 skridt baglæns og glemme alt jeg havde arbejdet på i flere år: Et langsomt liv. 

Men universet havde andre planer og spillede law-of-attraction kortet igen. Da rekrutteringsbureauet havde meddelt virksomheden om mit nej, ringede de og tilbød mig jobbet på 32 timer.  

1,5 måned inde i det nye job

Er stemningen i huset helt anderledes. Det er nu et hjem det bærer præg af overskud og kærlighed. Selvom vi har de samme antal timer i døgnet, så får vi lavet meget mere på huset, sammen, hver for sig og på arbejde.

“Det er nu et hjem det bærer præg af overskud og kærlighed” 

Vi spiser bedre og jeg har tabt mig 8 kilo, for nu har jeg overskuddet til at lave den salat, jeg før kun drømte mig til.

Teknisk set, har jeg med øget pendlertid og ubetalt frokost, mindre fritid til rådighed. Men med min forbedret trivsel, mere kvalitetstid sammen og fordi vi får så mange ting fra hånden, skaber det en positiv spiral af godt humør og et endnu større overskud. 

Jeg er stolt af, at have holdt fast i mine værdier når det andet var nemmere på den korte bane. Det forstærker min tro på, at det liv vi har valgt at leve – det langsomme liv – er det rigtige for min familie og jeg. 

Key learnings

 
  • Arbejdsrelaterede problemer kan påvirke vores fysiske, følelsesmæssige og mentale helbred.
  • Arbejdsrelaterede problemer kan have en negativ påvirkning på vores nære relationer.
  • Hvad der er rigtigt for 200 andre mennesker, er ikke nødvendigvis det rigtige for dig. Kig indad og stå ved dine værdier.
  • Hvis du ikke er glad, så skift scene. Find ud af hvor du så skal hen og spring ud i det. 
  • Skab jer nogle økonomiske rammer som giver jer friheden til at opsige et dårligt job. Det kan være en stor opsparing, melde sig ind i en A-kasse eller have færre udgifter. 

Fordelene ved jobskifte

Fordelene ved karriereskifte

The Joblist har lavet en undersøgelse af indvirkningen af nyt jobskifte. Resultatet viste utvetydigt, at folk blev gladere af at skifte job og 80% af de 1000 deltagere sagde, at de ville ønske de havde gjort det før. Hey, jeg kan kun stemme i!

Kunne du lide min artikel? Giv et like på min Facebook side